Mød Jesper

Specialist i socialfaglig dokumentation og it-systemer

Dokumentation er ikke en opgave væk fra kerneopgaven. Det er et redskab til at løse den.

Brobygger mellem socialfaglig praksis og it-systemer

Jesper Ulm Jessen er en erfaren specialist inden for socialfaglig dokumentation og it-systemer. Med en baggrund som socialpædagog og leder samt over 20 års erfaring fra en kommune, hvor han har arbejdet på det specialiserede socialområde, bringer Jesper en dybdegående forståelse af både praksis og teori til sit arbejde. 

Fælles Faglige Begreber (FFB) er en central del af Jespers arbejde, og udgør et fælles sprog, der bruges til at beskrive borgernes udfordringer og ressourcer på tværs af kommuner og regioner. Jesper arbejder tæt sammen med kommunerne for at sikre, at de fælleskommunale standarder giver mening i den virkelige verden og hjælper med at skabe en ensartet fortolkning af begreberne.

Med sin omfattende erfaring inden for dokumentation og it-systemer spiller Jesper en nøglerolle i at strukturere information og sikre, at dokumentation bliver et effektivt redskab frem for en byrde. Han understreger vigtigheden af at anskue dokumentation som kommunikation og forklarer: ”Hvis vi er flere, der samarbejder, bliver vi nødt til at kommunikere med hinanden, og alt kan ikke blive overgivet mundtligt.”

Jespers arbejde hjælper med at lette arbejdsgange for kommunerne og automatisere processer, hvilket i sidste ende øger borgernes livskvalitet ved at finde hurtigere løsninger, der virker. “Dokumentation er ikke en opgave væk fra kerneopgaven. Det er et redskab til at løse den,” siger Jesper.

Jesper er dedikeret til at skabe sammenhæng for borgerne og sikre, at de får præcis den hjælp, de har brug for. Han værdsætter den mulighed, han har hos KOMBIT for at arbejde med databaseret drift og socialfaglig dokumentation. Han ser dokumentation som et vigtigt redskab, der ikke kun er for ledere, men også for medarbejdere.

“Jeg kunne godt tænke mig, at vi reframer det til databaseret drift, fordi når vi siger databaseret ledelse, så er det noget, der kun kan bruges af ledere. Hvis det skal virke, skal det også være noget, medarbejderne kan bruge,” understreger Jesper.

I KOMBIT er Jesper chef i forvaltningsområdet Børn, Kultur, Social og Sundhed (BKSS)

Er du vores næste kollega?

Vi er løbende på udkig efter nye dygtige kollegaer, så tøv ikke med at kontakte os – også selvom vi ikke har noget aktuelt jobopslag slået op. Måske er det lige netop dig, vi mangler i vores team? 

Interesseret?

Så er du velkommen til at rette henvendelse, så kigger vi gerne på at booke tid til en uformel snak.

Skriv til os