Fokusområde

Sikkerhed

Sikkerhed er en helt central prioritet, når der skal værnes om vores data og skabes stadigt større gennemsigtighed - uden at det giver mulighed for, at data falder i forkerte hænder eller misbruges

Cybersikkerhed

Stigende digitalisering af kommunernes opgaveløsning betyder, at cybersikkerhed er blevet afgørende for at beskytte borgernes data og opretholde en pålidelig og sikker digital infrastruktur. KOMBIT har til opgave at assistere kommunerne med at holde og hæve cybersikkerhedsniveauet.

KOMBIT arbejder på flere løsninger, der skal hjælpe kommunerne med at hæve cybersikkerhedsniveauet. Når nogle af de ressourcekrævende sikkerhedsopgaver konsolideres og varetages af KOMBIT, vil kommunerne i højere grad kunne bruge deres ressourcer til andre opgaver, fx på velfærdsområdet.

Eksempler på opgaver, som KommuneCERT (den fælleskommunale cybersikkerhedsenhed) kan løse for kommunerne, er overvågning og analyse af den kommunale netværkstrafik, der gør det muligt at opdage cybertrusler tidligere og dermed øge chancerne for at afværge potentielle angreb (SAC-funktion).

På længere sigt vil vi kunne ruste kommunerne til at reagere hurtigere og mere effektivt på trusler med relevante sikringstiltag (SOC-funktion).

KOMBIT arbejder løbende på at udarbejde og dele ’best practices’, vejledninger og relevante standarder, som kan øge sikkerhedsniveau og robustheden mod eksterne trusler.

 

Mille Østerlund
Chef for Cyberservices
Cybersikkerhed

KommuneCERT

KommuneCERT er kommunernes fælles cybersikkerhedsenhed og er konsolideret som ét samlet kontaktpunkt for alle danske kommuner i forhold til viden om cybertrusler og sårbarheder i den kommunale it-portefølje, der er relevant for kommunerne. 

KommuneCERT er etableret på baggrund af bestyrelsesbeslutninger i KL og KOMBIT. 

Gå til KommuneCERTs hjemmeside

Informationssikkerhed

KOMBIT arbejder målrettet med informationssikkerhed for at beskytte data og sikre stabile og robuste it-løsninger til kommunerne. Vores arbejde bygger på GDPR, risikostyring og løbende revisionserklæringer, der skaber transparens og tillid. 

Læs mere om informationssikkerhed i KOMBIT