Forandring

Data og BI

Ved at analysere borgerfeedback og brugsmønstre kan kommunen identificere og vurdere områder, hvor der er potentiale for forbedringer

Data som drivkraft i den digitale udvikling

I KOMBIT ser vi data som en af de vigtigste ressourcer for at udvikle og forvalte digitale velfærdsløsninger på vegne af kommunerne. Vores ambition er at sikre, at kommunerne har adgang til korrekte, sikre og sammenhængende data.

Vi arbejder hele tiden på, at data er med til at skabe bedre brugeroplevelser for kommunale sagsbehandlere, borgere og virksomheder og styrke kommunernes i deres opgaveløsning og beslutningstagen.

Det betyder bl.a., at vi arbejder på at sikre, at kommunerne har adgang til korrekte data, så de kan træffe informerede beslutninger. Samtidig har vi et stærkt fokus på datasikkerhed og ansvarlig håndtering af oplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder GDPR. For at understøtte en mere datadrevet tilgang udvikler vi løsninger, der omsætter data til indsigt og handling, så kommunerne kan forbedre deres service og skabe værdi for borgerne.

Camilla Kragh
Chef for Data og BI
Løsninger

FLIS og Athene

For at realisere vores ambitioner stiller vi konkrete løsninger til rådighed for kommunerne:

  • FLIS (Fælleskommunalt Ledelsesinformationssystem) giver kommunerne adgang til sammenlignelige data på tværs af fagområder og sektorer, så de kan træffe informerede beslutninger baseret på fakta. FLIS hjælper kommunerne med at identificere tendenser, benchmarke sig mod andre og målrette deres indsats for at skabe bedre service til borgerne.
  • Athene er vores kommende Power BI-baserede værktøj, der vil gøre det endnu nemmere for kommunerne at visualisere og analysere data fra FLIS. Athene vil give brugerne intuitive dashboards og interaktive rapporter, der gør komplekse data tilgængelige og operationelle i hverdagen.

Målet er, at værktøjerne hjælper kommunerne med at arbejde mere strategisk med data – både i den daglige drift og i den langsigtede udvikling af den kommunale service.